De 5 mest læste blogindlæg i 2015

Af Nikolaj Bach Nielsen

Nu er det snart tid til at begynde på et nyt år, hvilket forhåbentligt byder på flere centimeter på armene og flere skiver på stangen. Inden da tager vi dog et kig tilbage på året der gik, og de mest populære indlæg på bloggen.

(Da bloggen er så ung, er det selvfølgelig kun et halvt år, men nok om det)

5. Overset øvelse: 0 degree back raise

Læserne vil åbenbart gerne have ordentlig mørbradder på lænden. Således var indlægget om erector træning med 0 graders back raise det femte mest læste indlæg i 2015.

4. 4 kost-trends som er utter bullshit

“Charles Poliquin/Strength Sensei/whatever han lige kalder sig for tiden, er manden bag systemet, og kan krediteres for at tage en lille sammenhæng ud af et stort og meget komplekst system, og formulere det i nogle meget konkrete (læs: fuldstændig arbitrære) tal i mm. Man kan bruge individuelle målinger af en persons hudfolder til at sige sådan cirka ikke en skid brugbart om deres hormonelle status.”

Udover biosignature, fik også Lene Hansson og paleotards nogle rap over fingrene, i indlægget om bullshit kost-trends. Nogle blev forargerede, nogle blev fornøjede, men blogindlægget er det fjerde mest læste på bloggen nogensinde.

3. Video: Træning og interview med Timmy Wæxfældt, 1 uge før DM i Athletic Fitness

Vi kommer heller ikke uden om interviewet med fitness-og alt mulig andet-atlet Timmy Wæxfeldt, der ganske vist kommer ind på en tredjeplads her på bloggen, men til gengæld vandt DM i Athletic Fitness.

2. Steakburger m/ bearnaisemayo of doom

Der er tydeligvis en masse savlende ædeøgler der læser med, for det andet mest læste indlæg er min opskrift på steakburger med bearnaisemayo. Men hvem kan også sige nej til sådan en sag?

burger2

1. Interview med Mads Friche

På førstepladsen har vi selvfølgelig interviewet med landsholdsbænkpresser og flotmand Mads Friche. Beretningen om VM i bænkpres, samt Mads’ hverdag og træning, var en klar favorit her på bloggen i 2015. Og hvem ved, måske jeg kan få ham overtalt til at kigge tilbage i 2016?

friche1

Det var sidste blogindlæg i år folkens, vi ses på den anden side. Godt nytår!

… Og drop nu de fucking nytårsfortsæt, de holder alligevel ikke ❤

 

Q & A

Af Nikolaj Bach Nielsen

Hej folkens.
Normalt skriver jeg jo om hvad jeg selv synes er interessant. Men jeg vil gerne høre om der er noget du som læser godt kunne tænke at få min vinkel på. Derfor planlægger jeg at afholde en Q & A her på bloggen, med spørgsmål fra læserne. Så hvis du har et spørgsmål om træning, ernæring, sundhed, og alt det i mellem, så send det til mig på nikolaj.gunsogglutes@gmail.com, og jeg skal forsøge at besvare det efter bedste evne. Don’t be shy, det værste der kan ske er at jeg ignorerer din upassende henvendelse (:

Hvorfor er du bange for julemaden?

Af Nikolaj Bach Nielsen

På Facebooksiden skrev jeg forleden følgende:

Helt forudsigeligt er facebook mm, allerede gået amok i “bliv slank til jul” projekter. Og som sædvanlig skyder de helt ved siden af målet.

Slap nu af, og æd de fucking æbleskiver hvis du har lyst. Du bliver ikke fed mellem 1. december og nytår, du bliver fed mellem nytår og 1. december.

Nu vil jeg lave biceps curls og drikke en nisseøl.

Og det synes jeg egentlig det var relevant at knytte et par ekstra ord til. For  udover alle “sådan tager du ikke på til julefrokosten/sådan bager du julekager af selleri/sådan kommer du gennem julen uden diabetes”-artiklerne, synes jeg også at støde på mange mennesker, der er bekymrede for at blive tykke i december. Også blandt trænende folk, der jo nok er de primære læsere af denne blog.

Fraset at hvis man er fysisk aktiv (hvilket man lige meget hvad bør være året rundt) så bliver man ikke fed i december, og at det desuden er den tid på året hvor man har færrest lejligheder til at vise sin sixpack frem, så undrer jeg mig stadig over denne bekymring. Hvis man ikke ønsker at spise konfekt, fordi man fx vil smide noget fedt, så lad være. Hvis ens omgivelser ikke respekterer et nej tak til æbleskiver, så må det være deres problem. Men det tror jeg slet ikke er problemstillingen for langt de fleste.

Jeg tror problemet er at folk har lyst til julemaden, men de er bange for at den skal ødelægge deres fysiske form. Denne opfattelse af julemad, som noget der har vidtrækkende konsekvenser for ens udseende og sundhed, er nok noget der er hjulpet godt på vej af tåbelige tiltag, som nævnt i fb-opslaget, der snarere fremmer madfrygt end sundhed. Men nok om det.

En opfordring herfra: I stedet for at gøre julemaden til noget, der er skadeligt for din træning, så gør den til noget der gør gavn. Ergo: træn som et fucking monster i december! Der er endda juleferie, så der er masser af tid til at ligge en ekstra indsats i squatracket, og sørge for at andelår bliver til mandelår (eller kvindelår, men det rimer ikke). Æd alt den and og flæskesteg du har lyst til, og brug brændstoffet til hårde træninger, med masser af volumen. Det er noget af en bedrift at blive fed, hvis man forbrænder 5000 kcal om dagen. Der er aldrig nogen, som er kommet til at ligne et udyr, uden at spise som et. Hvis du træner derefter har du en bedre og stærkere fysik efter december, end du havde før. Gains ❤

God jul røvhuller! Må jeres squats være dybe, jeres flæskesvær sprød, og jeres glutes enorme.

julegains

3 apps, der kan forbedre din træning

Af Nikolaj Bach Nielsen

Mobilen kan bruges til andet end at tjekke Facebook mellem dine sæt. Den kan rent faktisk bruges produktivt! Her kommer 3 apps, som jeg selv benytter i min træning, og som måske også kan hjælpe dig.

twilight1. Twilight
Nej, dette punkt har intet med fimsede, glitrende emo-vampyrer at gøre. Twilight er nemlig også en app, der kan ændre farverne i lyset på din telefonskærm, så det passer til dagsrytmen, og altså ikke bliver så skadende for din søvn. Jeg har tidligere beskrevet dette i indlæget om F. Lux, Twilight er så bare en app til telefonen, til os der ikke kan holde os fra den i timerne inden sengetid.

metronome2. Mobile Metronome 
Mange programmer foreskriver et fastlagt løftetempo – fx at løfte med en “langsom” eccentrisk fase (sænkefase) på 3 sekunder. Det kan være besværligt både at skulle tælle reps og sekunder oppe i hovedet, mens man samtidig skal fokusere på at presse sig selv. Og det skal aldrig gå ud over ens præstation, at man har fokus på at holde styr på sekunder. Dette kan løses med en metronom app. Der findes utallige af disse apps, der alle kan sættes til at give et vist antal bip i minutter – sætter man altså appen til at bippe 60 gange i minutter, bipper den for hvert sekund. Smart! Så med fare for, som mig, at blive kendt som “Krokodillen” (I ved, det bippende monstrum fra Peter Pan), så giv denne app et skud, hvis du vil anvende tempomanipulation.

anglemeter3. Angle Meter
Når man følger et program er der ofte angivet hældningsgrader i nogle øvelser. Dette kunne være skrå bænkpres med en 45 graders hældning. Eller skulderpres med 80 graders ryglæn – hvor langt de fleste på øjemål vælger en hældning, der er lavere end hvad de tror. Skal du fx lave squat med en forhøjet hæl, kan en forskel fra 10 til 20 graders skråbræt under hælen gøre en stor forskel, selvom det er svært at bedømme præcist på øjemål. Med angle meter appen kan du let måle vinkler på bænke, skråbræt, mm., ved at lægge din mobil på hældningen. Så er du sikker på at følge dit program eller din træners anvisninger præcist.

Lidt video fra EM i slædehundeløb

Af Nikolaj Bach Nielsen

Her kommer undtagelsesvis noget, der ikke har det fjerneste med træning eller mad at gøre. Det er snarere i lille indblik i mine interesser udover træning. I ved #mereendbareenkrop. Eller noget.

Men i lørdags var jeg nede og se EM i slædehundeløb på vogn, i Hestehaveskov i Rønde. Der er en herlig, og lettere kaotisk, stemning, til sådan nogle stævner med glade slædehunde, der hyler, tuder, gør og brummer NON-STOP. Jeg synes det er fascinerende hvor gerne slædehundene vil arbejde for en musher (hundekører), hvis de har tillid til vedkommende. Man kan ikke tvinge en slædehund til noget den ikke vil. Ud fra et træningsfysiologisk synspunkt er det også yderst fascinerende, hvor god deres kapacitet for arbejde er – de bedste slædehunde kan restituere imens de løber!

Til konkurrencen er det tilladt at bruge slædehunderacerne alaskan malamute, grønlandshund, samojedhund, og siberian husky – sidstnævnte har sin egen klasse, fordi den er så pisse hurtig. Selv har jeg en samojedhund på næsten 2 år, som jeg træner (helt gratis) ved at lade ham trække mig foran mountainbike. Han er ret god, så det er meningen han skal bruges til lidt konkurrence på et tidspunkt. Og så skal jeg nok have nogle flere slædehunde på længere sigt. Jeg har dog heldigvis lidt tid at løbe på. For mens den yngste deltager til EM, mig bekendt, var en 14-årig pige med en stor malamut foran cykel, så snakkede jeg med en 82-årig kvinde, som netop havde været ude at køre med 2 samojeder. Respekt!

Anbefaling af radioprogram: Fitness M/K

Der er ikke meget god træningsinformation til rådighed på de offentlige kanaler. Derfor gælder det om at gøre opmærksom på det, når der er en sjælden gang dukker noget op. Anders Needergaard har sit eget program, Fitness M/K, på Radio24syv, hvor han i programmet kommer omkring flere spændende emner indenfor træning og sundhed. Nu har jeg langt fra hørt alle sammen, men jeg kan anbefale udsendelsen om sportskosttilskud, samt udsendelsen om madmyter og pseudovidenskab.

Alle radioprogrammer kan findes her:
Fitness M/K

PS. Hvis nogen skulle være i tvivl har jeg ingen affiliations til Hr. Needergaard, whatsoever. Jeg synes blot det er et dejligt radioprogram ❤

5 Youtube-kanaler som jeg følger

youtubeDet er altid underholdende at stene med lidt trænings-TV på Youtube. Her kommer nogle af de kanaler som valget for mit vedkommende falder på, når hjernen skal slås fra.

1. Hookgrip
Masser af video fra vægtløfning. Hvis du kan lide VL er kanalen allthingsgym helt sikkert også noget for dig.

2. Stian Walgermo
Norsk styrkeløfter i -105 kg klassen. Når jeg en sjælden gang imellem får lyst til at se noget styrkeløft, så er det ofte på hans kanal. Udover sin egen træning ligger han nemlig en masse video op fra internationale stævner mm:

3. Dom Mazzetti
Aka the Brofessor. Han har den hysteriske morsomme BroScienceLife-kanal, der handler om alt fra crossfit, til hvilken skjorte der bedst viser dine guns. Selvom han er 100% useriøs, så er der ofte en tand af sandhed i hans udsagn (ganske ligesom broscience), hvilket gør ham endnu sjovere:

4. Furious Pete
Det her er nok den mindst træningsrelaterede på listen. Men som man sikkert kan fornemme af mine opskrifter, så er jeg et kæmpemæssigt madøre. Og udover at have en glimrende fysik er Furious Pete også en ret vild konkurrenceæder, og en underholdende én af slagsen. Forever bulk brah!

5. Guns og Glutes
You guessed it! Godt nok er Guns og Glutes Youtube-kanal stadig ved sin spæde begyndelse, men der er flere træningsvideoer og interviews på vej. Indtil da kan du se eller gense interviewet med Timmy, der vandt både debutantstævnet og danmarksmesterskabet i Athletic Fitness:

Træning under sygdom – lad være!

Inden vi får set os om er det blevet efterår. Og det betyder som bekendt at influenzasæsonen så småt begynder at starte op igen. Det betyder også at vi igen skal udsættes for folk, der går rundt og hoster på arbejde, på gaden, og ja, også i træningscentret. Men skal man træne når man er syg? Hvis ikke du har læst overskriften, så gentager jeg lige det korte svar: Nej.

Tanken om at sygdom “skal trænes væk” er en gang uinformeret vrøvl. Der er stor risiko for at sygdommen forværres, og man blot forlænger sit sygdomsforløb. Ikke smart, hvis man enten vil være stor, stærk, eller sund. Kun smart, hvis man ikke synes man er syg nok i forvejen.

En god hovedregel er at holde sig helt fra træning, hvis man udviser symptomer på sygdom. Man kan slippe afsted med let træning, hvis man kun har milde symptomer fra halsen og opefter. Men det er risky. Jeg anbefaler at du undlader det, da der er mere at miste end at vinde ved at tage chancen. Vælger du alligevel at træne på trods af milde symptomer, så gør det i det mindste i dit homegym (har du ikke et er det bare ærgerligt). For ikke nok med at det er kontraproduktivt at træne under sygdom, så er det også abnormt dårlig stil.

Det kan kun betegnes som egoistisk douchebaggery at træne når du er syg. Ikke nok med at du udsætter folk for smittefare, så vælger du desuden at gøre det i et miljø, hvor der er høj risiko for kontaminering af udstyr, og hvor folks immunforsvar er midlertidigt svækket pga. træningsbelastning, og derfor er særligt udsat for infektioner. Ligesom folk der er imod vaccinationer, udsætter du både dig selv og andre for fare. Not cool.
Og nej, det bliver ikke mere i orden at kompromittere andres træning, fordi du har et vigtigt stævne eller konkurrence, som du skal stille op til. Din træning er ikke vigtigere end andres. Tilsyneladende er den mindre vigtig når du, i modsætning til de andre løftere, har været så uforsigtig at blive syg. Så nej, det er ikke orden. Lad være. Hvis du træner når du er syg, er du ikke “dedikeret”, “hardcore” eller hvad du ellers hashtagger på instagram. Du er en fucking idiot, der skulle være blevet hjemme.