Guns og Glutes’ guide til at undgå hormonforstyrrende stoffer

kanteen

Et godt alternativ til en protein-shaker i plastik.

Det ser ret skidt ud med testosteronværdierne og sædkvaliteten hos mænd i den vestlige verden. Samtidig går piger hurtigere i puberteten, og har øget risiko for brystkræft. En del af forklaringen til dette skal uden tvivl findes i en mere usund og inaktiv livsstil, den øgede forekomst af fedme, mm. Der dukker dog mere og mere evidens op for at hormonforstyrrende stoffer, fx østrogenlignende parabener, bisphenol-A (BPA), og kviksølv, kan have væsentlig betydning i forhold til at skabe ubalance i hormonsystemet hos mennesker, og øge risikoen for cancer. Et felt indenfor forskningen, hvor man er særligt interesseret i ting som BPA er epigenetik, hvor man blandt andet ved at hormonforstyrrende stoffer kan op- eller nedregulere visse gener (man tænker normalt på gener som noget helt fast), og at disse ændringer i en eller anden grad kan nedarves. Dette indlæg skal dog ikke være en gennemgang af videnskabelige studier om hormonforstyrrende stoffer, men derimod en praktisk guide til hvordan du kan undgå dem i din hverdag. En lille eksponering for hormonforurening er uundgåelig, og for så vidt irrelevant. Det er den samlede ophobning, der kan være problematisk, hvilket man kan undgå med nogle fornuftige vaner. Det er tanken at listen bliver opdateret løbende.

Guide til at undgå hormonforstyrrende stoffer:

  • Vælg kosmetik uden parabener.
  • Undgå opbevaring af madvarer i plastik. Vælg i stedet glas, keramik, eller egnet metal.
  • Brug ikke en drikkedunk af plastik, men glas eller metal.
  • Genbrug aldrig plastflasker, eller lad dem ligge i solen.
  • Hvis du alligevel bruger en drikkedunk af plastik, så sørg for den er BPA-fri. En hård drikkedunk er oftest bedre end en blød.
  • BPA-fri plastik er ikke lige så sikkert som glas-emballage.
  • Opvarm aldrig plastikbøtter i mikroovnen! Dette er et af de vigtigste punkter på listen.
  • Smid ris i kogeposer ad helvede til. Det samme gælder for sous vide tilberedning.
  • Vask hænder efter du har rørt ved bonen i supermarkedet, og inden du propper dem i munden.
  • Vælg BPA-fri konserves. Fx har Änglamark dåser uden BPA.
  • Drop solcreme (UV-filteret er i sig selv hormonforstyrrende). Få det sol du har brug for, og tag så en trøje på eller gå inden for.
  • Brug bagepapir, der er Svanemærket.
  • Vask nyt tøj inden brug – særlig vigtigt for træningstøj
  • Køb hele stykker kød, i stedet for pålæg med konserveringsmidler.
  • Skyl sprøjtet frugt i vand.
  • Undgå triclosan i tandpasta. Vælg fx Zendium frem for Colgate.
  • Brug ikke plastfilm. Polyethylen er langt fra så problemfrit, som det flere steder fremgår.

Læs også: App scanner kosmetik for hormonforstyrrende stoffer